Studietjek: Fedt at være gelænderlærke Politiken 4. december 2005
Af Birgitte Aabo
Anne Mette Holmbom var allerede kirke-sanger i Gadstrup Kirke mellem
Roskilde og Køge, da hun besluttede sig for at tage uddannelsen også. Og
den er ikke stiv og formel, som hun frygtede, men har givet hende masser
af energi til at gøre mere ved musik og sang.
Der er sket noget med kirkesanger Anne Mette Holmboms stemme.
Kirkegængere kan også høre det. Den 46-årige synger ganske enkelt bedre
end tidligere, efter at hun er begyndt at uddanne sig - til kirkesanger.
Selv om Anne Mette Holmbom som barn sang i kirkekoret og som voksen har
været Gadstrup Kirkes eneste kirkesanger, har det bevidste arbejde med
stemmen på Sjællands Kirkemusikskole i Roskilde gjort stor forskel. Det
slider heller ikke længere så hårdt på stemmen at synge igennem ved
flere gudstjenester i rap, som hun blandt andet skal til jul, nu da hun
har lært mere sangteknik.
Hvad har overrasket dig positivt ved uddannelsen? »At stemningen er så afslappet. Jeg havde en forestilling om, at det
ville være mere stift og formelt, men der er humor og åbenhed. Efter
tyve år som handelsskolelærer er jeg også i gang med at læse pædagogik,
jeg mangler kun specialet, så jeg øver sang i ydertimerne. Derfor kan
jeg godt have det sådan: 'Puha, orker jeg nu det her'. Men jeg er altid
glad, når jeg har været på skolen«.
Hvad har skuffet dig? »Ikke noget. Jeg har oplevelsen af at gå hos virkelig kompetente
lærere, der støtter mig og får mig til at rykke. Det kan sammenlignes
med at blive coachet«.
Hvor mange timer om ugen bruger du på studiet? »Det varierer meget. Når jeg har haft store opgaver på
universitetet, har jeg ikke øvet så meget. På kirkesangereksamenslinjens
første år, som jeg går på, har jeg hver 14. dag en times sang, en halv
times klaver, en times kor og en time med hørelærer. Jeg har også lige
haft fem undervisningsgange med liturgi, hvor vi lærte om de
bagvedliggende grunde til, at man gør, som man gør ved gudstjenester«.
Hvordan er stemningen på kirkemusikskolen?
»Skolen er en gammel villa, man kan sidde i kælderen og snakke og få en
kop kaffe eller te, og stemningen er god, men man skal også selv være
interesseret i at kontakte andre. Nogle har travlt med et arbejde og
blæser ud og ind, og folk kommer med meget forskellige musikalske
forudsætninger; nogle er ansat i kirken, nogle påtænker at blive det,
andre ikke. Aldersspredningen er også stor. Jeg har lært et par piger at
kende, som har været med at synge i min kirke, og det var fedt, det gav
mulighed for at synge flerstemmigt, ellers synger jeg alene«.
Hvad er dit yndlingsfag? »Soloundervisningen i sang. Men både klaver og hørelære, hvor man
træner efter noder, understøtter jo sangen. Vi synger ikke kun salmer og
kirkemusik, men danske sange, arier fra Figaros bryllup o.a. Det bliver
valgt efter, om det kan udfordre rent sangteknisk«.
Hvor meget bruger du på materialer? »Ikke det store. Man skal have adgang til et klaver, men jeg havde
et i forvejen. Vi har også mulighed for at bruge skolens, men det kan
være besværligt, hvis man bor langt væk. Nogle nøjes med et billigt
elektrisk keyboard, og det er alt rigeligt«.
Hvis du fik en million til at forbedre din uddannelse, hvad ville du
så bruge pengene til? »Flere arrangementer, hvor vi laver musik sammen, workshop, det
ville være fedt. Jeg ville også ønske, at man kunne få nogle flere mænd
til at søge, det er næsten kun piger, der tager uddannelsen, så nogle
gode herrestemmer er også på min ønskeliste«.
Hvad er dit bedste råd til en, der skal begynde på din uddannelse?
»Hvis man har interessen, så er det bare om at gå i gang. Man
fortryder det ikke. Det siger jeg ikke kun ud fra egne erfaringer, men
også ud fra, hvad jeg har hørt fra andre elever. Holdningen er: 'Wauuh!
Tænk at man kan komme her og få sådan en undervisning for et beskedent
beløb'. Min egen udgift dækkes af menighedsrådet, men ellers havde jeg
gerne selv betalt«.
Hvilke nye muligheder åbner uddannelsen for dig?
»Som ung kunne jeg ikke rigtig overskue at søge ind på konservatoriet,
så det føles som en gave at få uddannelsen som kirkesanger nu, i min
alder. Jeg vil gerne fortsætte i Gadstrup Kirke, men jeg har fået lyst
til at gøre mere ved det; f.eks. har jeg fået mod på at tage rundt til
sognehuse sammen med andre og synge og spille«.
Kirkesanger:
Toårig uddannelse, men kan tages som heltidsstudium på et år.
Uddannelsen er delt op i 2 moduler med hver 18 undervisningsgange.
Man skal bestå en optagelsesprøve i hovedfaget sang samt i klaver og
hørelære.
Som forberedelse til uddannelsen kan man gennemgå kirkemusikskolernes
toårige basisuddannelse, men det er ikke et krav.
Uddannelsen kan tages på Løgumkloster Kirkemusikskole med afdelinger i
Løgumkloster, Horsens, Odense, Tarm og Flensborg, på Vestervig
Kirkemusikskole med afdelinger i Vestervig, Hobro, Århus og Vendsyssel
og Sjællands Kirkemusikskole med afdelinger i Roskilde og Toreby.
Undervisningen er gratis, bortset fra et administrationsgebyr på mellem
2.200-3.000 kroner.
Kirkesangeren støtter menighedssangen under gudstjenesten. Kilde:
www.kirkemusikskole.dk
