Optagelsesprøve til kirkesangeruddannelsen (KS)  
  Sang a. en salme fra et selvvalgt repertoire på 10 salmer fra Den danske Salmebog (med melodi fra Den danske Koralbog). Der synges 4 vers: vers 1, 2 og 4 med akkompagnement, vers 3 uden akkompagnement.  
    b. en selvvalgt sang med eller uden akkompagnement.  
    c. en salme som tilstilles 2 uger før prøven.  
      Repertoireliste (pkt. a) samt kopi af node til selvvalgt sang (pkt. b) fremsendes til kirkemusikskolen sammen med ansøgningsskemaet. Opgaven under punkt a udvælges ved prøven.  
         
  Klaver a. skalaspil i dur med 0-2 fortegn samt a-mol (ren, harmonisk og melodisk mol). Skalaerne spilles over én oktav med hver hånd for sig.  
    b. fremførelse af et selvvalgt klaverstykke.  
         
  Hørelære a. efterbankning af en rytme.  
    b. bestemmelse af melodiske intervaller (rene, store, små).  
    c. prøve i tonetræfning samt eftersyngning af et forespillet lettere melodiforløb.  
    d. skalasang i dur ud fra opgivet grundtone samt eftersyngning af dur- og moltreklange i grundform.  
    e. prøve i nodelæsningsfærdighed: prima vista-sang i dur af overvejende trinvis melodi samt prima vista-spil af 1-stemmig sats noteret i G- eller F-nøgle.  
         
  Optagelsesprøve til basisuddannelsen for kirkesangere (BK)  
  Sang a. en selvvalgt salme fra Den danske Salmebog. Der synges 4 vers: vers 1, 2 og 4 med akkompagnement, vers 3 uden akkompagnement.  
    b. en selvvalgt sang med eller uden akkompagnement.  
       Kopi af node til selvvalgt sang (pkt. b) fremsendes til kirkemusikskolen sammen med ansøgningsskemaet.  
         
  Klaver   ansøgeren kan efter eget ønske spille et stykke på klaver.  
         
  Hørelære a. efterbankning af rytme.  
    b. sammenligning af intervalstørrelser.  
    c. prøve i tonetræfning samt eftersyngning af et forespillet melodiforløb.  
    d. prøve i nodelæsningsfærdighed (prima vista-spil af 1-stemmig melodi noteret i G-nøgle).  
         
         
   
 
 
Sjællands Kirkemusikskole - Allehelgensgade 8 - 4000 Roskilde