Optagelsesprøve til kirkekorlederuddannelsen (KKL)  
Elementære korlederfærdigheder
a. direktion af sang eller salme med 2, 3, 4 eller 6 slag i takten.
    b. korrektionsøvelse (sammenligning af forespillet 2-stemmig sats med forelagt nodetekst).  
    c. et stemmepar fra en forelagt 4-stemmig homofon korsats noteret i partitur spilles på klaver.  
    d. en selvvalgt salme eller sang synges uden akkompagnement.  
         
  Klaver a. en selvvalgt komposition af vanskelighedsgrad som L. van Beethoven: Sonatine i G-dur, 1. sats (Sonatinen Vorstufe, nr. 18, Edition Peters nr. 3195).  
    b. to vers af en på forhånd indstuderet koral fra aktuelle koralbøger eller fra Melodihåndbogen (Edition Egtved, MF 516).  
    c. skalaspil i dur eller mol (ren, harmonisk og melodisk) med 0-4 fortegn udført af 2 hændigt over 2 oktaver.  
    d. en tonal kadance i dur eller mol med 0-4 fortegn.  
         
  Hørelære a. prima vista-sang af en melodi af vanskelighedsgrad som Den danske Koralbog (1992) nr. 151: Har vi toppet, må vi dale, eller nr. 160 b: Herre Jesus, vi er her.  
    b. prima vista-udførelse af rytmeopgave (noteret på 1- eller 5-liniet system), der siges med ledsagende taktering eller banket grundrytme.

Følgende taktarter kan forekomme:
    med fjerdedel som tælletid: 2/4, 3/4, 4/4, 6/4,
    med punkteret fjerdedel som tælletid: 3/8, 6/8,
    med halvnode som tælletid: 2/2, 3/2, 4/2,
    med punkteret halvnode som tælletid: 3/4, 6/4.

Vanskelighedsgrad som Claus Jørgensen: Noder Rytmer og Toner (Wilhelm Hansen): afsnit B 1-10 (venstresiderne), B 2 og B 7 (+ højresiderne), B 10 (+ højresider: afsnittet om optakter) samt afsnit B 12 (begge sider)

 Så frem rytmen fremsiges med banket grundrytme demonteres desuden slagskemaer med 2, 3, 4 eller 6 slag i takten.

 
    c. bestemmelse af forespillede intervaller.  
    d. bestemmelse af forespillede dur- og moltreklange i grundform og omvendinger.  
         
  Teori a. harmonisk analyse af en 4-stemmig koral (2 perioder: modulation forekommer).  
    b. udfyldningsopgaver. Skriv de manglende mellemstemmer (alt og tenor) til en opgiven koralmelodi med tilhørende basstemme (2 perioder, ingen modulation).  
    c. 4-stemmig harmonisering af koralmelodi i dur eller mol (2 perioder: modulation forekommer).
Skriftlig prøve - 4 timer.
 
     
  Optagelsesprøve til den udvidede kirkekorlederuddannelse (U-KKL)  
  Optagelse på udvidet kirkekorlederuddannelse forudsætter bestået Kirkekorleder eksamen eller Præliminær Organisteksamen. Er eksamen ikke aflagt inden for de sidste 5 år, og har man ikke opnået mindst karakteren 9 i såvel børne- som voksenkorledelse, skal der aflægges optagelsesprøve i disse to fag.

Kravene til prøven modsvarer kravene fra PO/KKL-eksamen. Der henvises til studieplanen.

 Kirkemusikskolernes studieplan.

 
 
 
Sjællands Kirkemusikskole - Allehelgensgade 8 - 4000 Roskilde