|
Idet formanden var
forsinket begyndte mødet med eventuelt.
Bente Hogrefe blev valgt som dirigent, og orienterede om lærerrådets
arbejde i det forgangne år, hvor aktivitetsniveauet ikke har været så
højt. Det er hensigten at lærerrådet skal tage sig af ønsker fra
lærerne, problemer og andre henvendelser, f.eks. om kurser.
Der har været et ønske om et kursus i, hvordan man underviser elever med
specielle problemer!
Robert Hofstetter, som har erfaring og interesse for netop disse elever,
havde nogle ideer. Han foreslog Kjeld Fredens til et kursus.
Der vil blive arbejdet videre på at afholde et sådant kursus. Inputs er
velkomne.
Sproglige problemer med de udenlandske elever blev også nævnt.
Helge Pedersen bad om at man undgår at lægge eksaminer, som medfører at
undervisningen bliver ramt af frafald. Hvis der foreligger
litteraturlister i forvejen kan de studerende begynde eksamenslæsningen
allerede fra kursusstart.
RH: Vi arbejder på et kompendium for orgelkundskab.
Helge anbefaler at vi skal have en læseplan, så eleverne ved, hvad de
skal kunne. Lærerne kan derudover undervise, som de vil.
Erik Hildebrandt-Nielsen ankom og gik i gang med beretningen, som
udbredes på anden måde end her.
Der blev diskuteret læreres adgang til kurser og frekvensen af
ansøgninger til kurser. Desværre er kursuspuljen beskåret med 50%, fordi
der ikke har været ansøgere. Måske kender lærerne intet til denne
kursuspulje, som skolen stiller til rådighed. Det er rådets opgave at
oplyse om kursusmuligheder og tilskud.
Lærerne opfordres til at søge om tilskud, hvis de skal på kursus. Om der
gives tilskud til vikarer eller andre udgifter i forbindelse med kurser,
kommer til at bero på antallet af ansøgninger.
Valg til lærerrådet:
På valg var Erik Hildebrandt-Nielsen og Juddi Winkel. Begge blev
genvalgt.
Som suppleanter genvalgtes Jan Ole Vanggaard og nyvalgtes Rasmus
Tofte-Hansen. I den forgangne valgperiode er suppleant Anne-Katrine
Kirst trådt ind i lærerrådet, efter at Eva Bruun-Hansen er blevet
konstitueret som rektor (se i øvrigt beretningen).
Lærerrådet består således af: Erik Hildebrandt-Nielsen, Anne-Katrine
Kirst, Bente Hogrefe Nielsen, Robert Hofstetter og Juddi Winkel.
|
|